Thrine Rimdal Nørgaard

Kandidat til Regionsvalget i Region Midtjylland

Hvorfor stiller jeg op?

Jeg stiller op til Regionsrådet i Region Midtjylland, fordi jeg gerne vil være med til at skabe et bedre sundhedsvæsen med fokus på, at det skal være trygt at komme på sygehuset og komme hjem igen, fordi de to systemer taler sammen. Det gælder den ældre, der kommer på sygehuset og skal hjem til plejehjem eller hjemmeplejen, den psykisk syge, der skal være sikker på hjælp, både på sygehuset og hjemme i kommunen, og det gælder også den unge, der pludselig bliver alvorlig syg, og måske har brug for efterfølgende genoptræning. Jeg har i 25 år arbejdet tæt på det politiske system. Fra min tid som personalechef på Århus Sygehus og tidligere personalejurist på Herning Sygehus kender jeg sygehusverdenen og det regionale område inde fra. Jeg er optaget af samspillet mellem det kommunale og regionale, hvor vi skal huske at sætte mennesket før systemerne. Jeg har altid været politisk interesseret og har nu, hvor drengene er voksne, den fornødne tid og overskud til at gøre en indsats. Jeg vil arbejde ud fra mit værdigrundlag om altid at behandle hinanden ordentlig